Læsekreds

Læsekreds

Læsekreds

Mandag 20. april 2026, kl. 19:00
Graverboligen, Kirkevej 6, 2791 Dragør

Læsekreds i kirken – Vi læser ”Lykke-Per”

Er du glad for litteratur og gode samtaler? I Store Magleby Kirke introducerer vi vores nye læsekreds, hvor vi forsøger at komme tættere på tilværelsen gennem bøgerne.

Første gang læser vi klassikeren ”Lykke-Per” af Henrik Pontoppidan, dannelsesromanen om den unge Per Sidenius, der ihærdigt forsøger at aflægge sig sit gamle jeg og religionens snærende bånd. Per er ambitiøs og vil erobre verden. Om dagen læser han til ingeniør, om aftenen møder han Det moderne gennembruds mænd. Han har viljen til magt og trangen til faderopgør.

Men kan man flygte fra sig selv? Ender man altid med at blive dén, man for alt i verden ikke ville blive? Og hvad vil det sige at tage sig selv på sig og vælge sig selv?

Kom og vær med til en aften med litteratur, refleksion og samtale, hvor vi forsøger at blive klogere på en af Danmarks absolut største romanforfattere og udvide perspektiverne i fællesskab.

I Graverboligen, Store Magleby Kirke
Næste gang er mandag den 20. april kl. 19.00-20.30.
Alle er velkomne

Tilmelding sker på linket eller ved Freja Cæcilie Petri Bondgaard på frebo@km.dk.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Store Magleby Kirke   ·   Kirkevej 6, 2791 Dragør       32 53 16 05       storemagleby.sogn@km.dk

 

Åbningstider: mandag - fredag kl. 10.00-12.00.