Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Graverboligmøde (OBS! Ændret dato!)

Graverboligmøde (OBS! Ændret dato!)
24
JAN
Dato
Torsdag d. 24. januar 2019, Kl. 09:30 til kl. 11:30

Sunde og syge fællesskaber.

Hvor går grænsen mellem det sunde og usunde menneskelige fællesskab?

Den går ikke mellem ”os” og ”de andre”; mellem ateister og religiøse, kristne og muslimer, eller fortiden og nutiden. Skillelinjen mellem det sunde og syge fællesskab går, som nobelprisvinderen i litteratur: Alexander Solsjenitsyn udtrykte det i Gulag øhavet, ”gennem ethvert menneskes hjerte – og gennem alle menneskehjerter”. Når det ikke erkendes, opstår det usunde fællesskab. 

Det har tre kendetegn: For det første samles al autoritet i lederne. For det andet lever man i ”de færdige forklaringers paradis” uden plads til tvivl. For det tredje forskanser man sig i et fællesskab uden selvkritik, hvor det altid er ”de andres skyld”, når noget går galt.

Det er problemet med sekter, bander og fanatiske grupperinger. Men det optræder også i det såkaldte ”normale” samfund.

Hvordan kan man forholde sig ærligt og konstruktivt til det?

Det vil Martin Herbst, sognepræst, forfatter og foredragsholder, www.martinherbst.dk komme og folde ud for os til graverboligmødet d. 24. januar.  (Bemærk ændret dato) kl. 9.30. Kaffe, brød, sang og samvær. kl. 10.00 foredrag. 


Vel mødt!