04/09/2024 0 Kommentarer
Faurés Requiem
Faurés Requiem
Store Magleby Kirkes koncertsæson 2024/2025 skydes i gang med to flotte værker for kor og orgel, sunget af Chorus Soranus, der gæster kirken for første gang. Koret har siden 1967 været hjemmehørende i Sorø Klosterkirke og danner rygraden i denne kirkes sprudlende musikliv.
Gabriel Faurés "Requiem" er ét af de mest skattede værker i korlitteraturen og er ved denne koncert sat sammen med "Lux Aeterna" (1997) af den nulevende amerikanske komponist Morten Lauridsen, der, som navnet antyder, har danske aner.
Chorus Soranus
Johanne Thisted Højlund, sopran
Jakob Vad, baryton
Erik Kolind, orgel
Kristine Vad, dirigent
Entré. Billetter à 150 kr. kan købes på korets hjemmeside, i døren på koncertdagen samt hos Lille Væl, Badstuevælen 2B (kun kontant og Mobilepay).
Koncerten arrangeres i samarbejde med Nordisk Kirkemusikfestival 2024.
Kommentarer