Anlæggelse af gravsted
Nyt
gravsted
Anlæg af nyt gravsted kræver nogle overvejelser om, hvordan gravstedet
skal se ud. Man skal vælge, hvilket bunddække man ønsker, hvilke
planter, buske og mindre træer der skal pryde gravstedet, og
gravstenens udformning og indgravering.
Det anbefales at vælge gravsted og herefter drøfte det videre arbejde
med kirkegårdens personale. Man kan også vælge selv at anlægge
gravstedet eller lade en anden gartner udføre arbejdet. Det skal
naturligvis ske i overensstemmelse med vedtægterne og
ordensreglerne.
Gamle gravsteder
Der er altid mulighed for at omlægge et eksisterende gravsted, fx med
nyt bunddække og ny beplantning. Det vil være en god ide at tale med
kirkegårdens personale.
Efter begravelsen
Efter jordfæstelsen eller bisættelsen udfører kirkegården en
midlertidig istandsættelse af gravstedet, indtil det endelig anlæg kan
laves. Ved urnegravsteder kan anlæg ske umiddelbart efter
urnenedsættelsen, mens det tager ca. ½ år for en kistegrav at sætte sig
tilstrækkeligt for videre anlæg. Blomster fra den kirkelige handling
vil med det samme udlægges på gravstedet, med mindre andet aftales med
kirkens personale og fjernes igen, når blomsterne er visnet.